De skjulte barrierer for effektivt samarbejde

I mange organisationer findes der én medarbejder, som alle (eller rigtig mange) går til, når der opstår problemer. Han eller hun har svaret på det meste – og bliver hurtigt centrum for videndeling, spørgsmål og afklaringer. Det virker effektivt, men i praksis skaber det en sårbarhed: når viden samler sig hos få personer, bliver hele organisationen afhængig af dem.

Erfaringer fra netværksanalyse af videndeling viser, at dette mønster går igen på tværs af brancher. Få nøglepersoner bliver uundværlige, men samtidig flaskehalse i det daglige samarbejde. Det reducerer hastigheden, hæmmer læring og gør organisationen sårbar, hvis én enkelt ressource forsvinder.

Når videndeling bliver tilfældig

Netværksanalyser viser ofte, at medarbejdere søger viden gennem de samme relationer igen og igen. Det skaber stærke uformelle netværk, men også afhængigheder.

I en mellemstor rådgivende virksomhed viste analysen, at tre personer håndterede over halvdelen af alle henvendelser på tværs af afdelinger. Det betød, at vigtige projekter gik i stå, når én af dem var fraværende. Samtidig blev ny viden sjældent delt videre – den blev siddende i mailtråde og personlige netværk.

Ved at bruge netværksanalyse til videndeling fik virksomheden synliggjort, hvor kommunikationen flød, og hvor den stoppede. Resultatet blev konkrete tiltag: etablering af faglige fora, tydeligere rollefordeling og digital deling af erfaringer.

Fra flaskehalse til robusthed

Når organisationer får øje på deres flaskehalse, opstår muligheden for at skabe robusthed.
Det kan ske gennem:

Effekten er ikke blot større effektivitet, men også bedre trivsel og mindre stressrisiko for de medarbejdere, der tidligere blev overbelastet af ad-hoc henvendelser.

Refleksion

Organisationer, der forstår deres netværk, står stærkere i mødet med forandringer.
Når afhængigheder og nøglepersoner bliver tydelige, kan ledelsen handle proaktivt og forebygge flaskehalse, før de vokser til reelle problemer. På den måde bliver data om relationer ikke et mål i sig selv, men et redskab til at skabe mere bæredygtige samarbejdsformer og et sundere vidensflow.